27. DEC 2011
Vil du forbedre dine vægtløftnings evner så se her!!!
Ny struktur for Atlas i Kød(æder)byen.
Mandag og Torsdag kl. 19.00-20.30.
Anders Knudsen alias AA og hans navne bror Anders "Stål ben" Lerche, vil fra januar køre et mere ambitiøst Atlas hold, hvor vi arbejder i mindre hold og med tilmelding så vi kan holde et bedre øje med jeres progression i træningen.
Målet med den nye struktur er at få de af jer, som har oparbejdet noget CrossFit rutine og lidt vægtløftnings rutine - til at blive bedre vægtløftere og udvikle noget eksplosiv styrke, som kan bruges i jeres almindelige WOD.
I det store hele, er det vigtigt at det stadigvæk er CrossFitens base som der tages udgangspunkt i og ikke vægtløftningens, I vil dog blive væsentligt bedre løftere af træningen!.
Timerne vil være et supplement til jeres daglige træning.
Opbygningen af timen vil være, at man selv har varmet op til timen - og når timen går i gang vil man følge et program, hvor man kan se, hvad man skal foretage sig på dagen så alle kan følge deres træning og udvikling.
Forløbet vil strække sig over 12 uger - hvor målet vil være et mindre stævne, hvor der vil være muligheder (forhåbentlig) for at sætte nye personlige rekorder. Efter endt forløb kan man fortsætte da holdene kører videre hen over hele året.
Hvordan: Man skriver en mail til info@butcherslab.dk hvor man oplyser om man ønsker en eller to dage.
Pris: Det koster 100 kr. pr. måned hvis man træner på et hold eks. torsdag "man skal vælge dag".
Hvis man ønsker 2 hold så koster det 150 kr.
Hvornår: Vi opstarter torsdag den 5 januar kl. 19.00-20.30.
Venlig jule hilsen Slagterne.
27. DEC 2011
Butcher's Endurance Team v. 2.0
Januar 2012 starter vi BET version 2.0 op. Dette hold bliver et betalingshold for de slagtere der ønsker at fokusere og udvikle deres cardiotræning. Holdet fokuserer på den individuelle udvikling, hvad end det er generel cardio eller ønsker om at deltage i maraton eller triatlon. Desuden sætter vi holdfællesskabet i centrum. Som hold deltager vi i forskellige udholdenhedskonkurrencer, fx motionsløb, evolutionrace, adventure races m.m.
I de kolde vintermåneder (januar-marts) holder vi til inden døre hos Butcher's Garage i Valby hvor vi hver onsdag kl. 16:30-17:30 øver POSE Running teknik og teknik på C2 ro-ergometeret. Der vil være forskellige cardio WODs med brug af alt fra cardioparkens udstyr til cardioprægede CrossFit øvelser og løbe WODs. Vi laver desuden specialiserede styrketræningsprogrammer designet til at øge løbeøkonomien og deltagerne skal både maxtestes på udholdenhed og hastighed samt filmes under løb, så vi kan følge deres udvikling i løbestil mens vi arbejder med POSE running. Deltagerne på holdet får løbeteknik-lektier som skal laves i løbet af ugen ligesom det anbefales at folk følger styrketræningsprogrammet. Der vil desuden være mulighed for trappeløbsintervaller på Rigshospitalet hver fredag kl. 16-17.
I forårsmånederne vil vi begynde at lave mange mellemlange løbeintervaller samt genopstarte Bangsbo-klubben hvor der løbes nogle af verdens fedeste intervaller. Her vil vi lægge vægten på konditionsudvikling og sjove oplevelser, hvorfor de enkelte træningspas vil foregår forskellige steder rundt omring i København og omegn, fx Institut for idræt, Kastellet, Genforeningspladsen, Sundby stadion, Amager fælled, Kalvebod fælled og Amager strand m.fl. En del af træningen får desuden præg af Adventure race discipliner og triatlon. I weekenderne vil vi lægge enkelte pas i fx Hare eller Rude skov til orienteringsløb eller mountainbiking eller i svømmehal for at træne crawl teknik. Disse pas afløser den ugentlige fredagstræning på Rigshospitalet.
I sommermånederne gentager vi succesen fra sidste sommer og laver Butcher's SEAL WODs hele juni, juli og august. Der vil være ekstratræning havsvømning hver uge (kræver egen våddragt).
Praktisk oplysninger:
Pris: 100 kr. at gå på holdet.
Hvordan: skriv mail på info@butcherslab.dk
Følg med på vores Facebook side for at høre nærmere om den forestående træning.
Vi ses til det vildeste år med BET - HOOYAH!!!
Venlig hilsen
Slagterne med Coach Frank som slagter svend.
17. DEC 2011
Info og tilmelding her: http://slagterfest.eventbrite.com/