fbpx

Historien om Butcher’s Lab

Butcher’s Lab slog rødder i en herskabslejlighed på Nørrebro tilbage i 2007 under navnet CPH Crossfitters. En stigende interesse for CrossFit i København medførte at lokalerne måtte opgraderes.

Det resulterede i, at stifterne; Kenneth Dehn og Henrik Affe d. 26. februar i 2008 åbnede Danmarks første CrossFit box under navnet ”Butcher’s Lab” lokaliseret i Kødbyen. Heraf navnet.

Lokalerne var rå, træningen var ny og populariteten var hastigt opadgående. Kombinationen af varieret træning, tunge vægte og høj puls, gav ikke bare effektive resultater, men det bryggede også et stærkt fællesskab blandt medlemmerne.

Sammenholdet omkring træningen i Butcher’s Lab blev et kendetegn for CrossFit boxen. Ejerne satte en ære i at afholde sociale sammenkomster og konkurrencer, som har skabt i utallige relationer i alle afskygninger gennem tiden.

I 2010 åbnede Butcher’s endnu en CrossFit box; ”Butcher’s Garage” i Valby. Butcher’s Garage fik såvel som Butcher’s Lab en stor tilslutning af medlemmer fra nær og fjern. Det gjaldt både hr. og fru Danmark, men i den grad også CrossFittens elite.

Medlemmer i Butchers har lige siden været repræsenteret år efter år, når der skulle konkurreres til både EM og VM i CrossFit på den internationale scene.

I 2013 flyttede Butcher’s Lab ind i en større gammel slagterhal i Staldgade i Kødbyen.

I januar 2015 lukkede Butcher’s Garage, da lejekontrakten ophørte og der skulle bygges lejligheder på adressen.

Efter 8 gode år som slagtermestre valgte Kenneth og Henrik i sommeren 2016, at overdrage nøglen til eksisterende medlemmer og brødre; Steffen og Chris Martin Pedersen.

Siden er sammenholdet og kvalitetstræningen blevet brugt som grundsten til at løfte Butcher’s Lab til et nyt niveau. Der er tilgået ny energi og blevet stabiliseret et stærkt fundament som har resulteret i en stærk fremgang på mange parametre.

I 2018 lavede Butcher’s Lab deres hidtil bedste placering til verdensmesterskaberne – The CrossFit Games som nr. 21. Det næstbedste hold i Europa.

I 2019 lykkedes det igen Team Butchers Lab at kvalificere sig til VM i 2020, da holdet vinder Pandaland i Chengdu, Kina. Desværre aflyses dette grundet Covid-19 epidemien.

I 2020 markerer Butcher’s Lab sit omdømme på det danske erhvervsliv og bliver en Børsen Gazelle virksomhed. Samme år i 2020 renoveres lokaler og faciliteter opgraderes.

På konkurrencensiden i 2020 lykkedes det Butcher’s Lab at vinde CrossFit Open (Top 10 herre + top 10 damer) og blive hhv. nr. 2 i kategorierne for top-2 og top-4 af de bedst kvalificeret atleter ud af ca. 11.400 CrossFit centre, der var tilmeldt.

I 2021 kvalificerer vi os på ny til VM og kommer hjem med en 22. plads. Samtidig har Butcher’s Lab for første gang en individuel atlet med: Andre Houdet, som formår at blive den 15. fitteste atlet i verden.

I november 2021 åbnede et nyt CrossFit center i Vanløse i nyistandsatte lokaler på knap 700 kvm. i den gamle Vanløse Bio.