Medlems- og handelsbetingelser

I Butcher’s Lab modtages Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY, JCB, China UnionPay og American Express.

Særlige kriterier for betalingskort

  • Maestro:
    Det er IKKE muligt at tilbyde abonnementsbetaling på Maestro kort.

  • Visa Electron:
    Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).

  • §1 Medlemskab
    Et medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til Butcher’s Lab. Det er medlemmets ansvar, at Butcher’s Lab til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

  • §1a Studerende (udgår pr. 1/8-2023)
    Personer med et studiemedlemskab er forpligtet til at fremvise gyldig dokumentation, ved indmeldelse I Butcher’s Lab samt øjeblikkeligt meddele hvis studiet ophører eller forkortes/forlænges.

  • §1b Umyndige medlemmer
    Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning. Ved optegnelse af ‘Teens’ medlemskab, skal værge være tilstede. Medlemskabet giver kun adgang til træning på hold, med instruktør.

  • §2 Medlemskort
    Medlemskortet skal medbringes og indlæses i kundecomputer før træning hver gang, ved selv træning. Mister eller beskadiger et medlem sit medlemskort, skal det straks meddeles til Butcher’s Lab som udfærdiger et nyt kort mod betaling af den til enhver tid gældende pris.

  • §3 Varighed
    Ved betalingskortsaftaler er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §8. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.

  • §4 Betaling
    Ved oprettelse af et medlemskab tilmeldes en betalingskortsaftale og der betales herefter for indmeldelsesgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via betalingskort. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra medlemmets konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Medlemmet er ansvarlig for at betalingen sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten. Medlemmet giver ved registrering af betalingsoplysninger og accept af medlemsbetingelserne samtykke til at Butcher’s Lab opbevarer stamoplysninger. Desuden gives samtykke til, at der kan oprettes kontantoverførselsaftale, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes, ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder Butcher’s Lab sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part. Hvis Butcher’s Lab er nødsaget til at fremsende indbetalingskort, betales et gebyr efter Butcher’s Labs gældende takster.

  • §5 For sen betaling
    Betales den løbende ydelse ved et medlemskab, på betalingskortsaftale ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har Butcher’s Lab ret til at ophæve medlemskabet uden varsel, og Butcher’s Lab forbeholder sig retten til at straks opkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalingsperiode. Efter betaling er medlemmet berettiget til at benytte Butcher’s Labs faciliteter indtil udløbet af den relevante betalingsperiode.

  • §6 Prisændringer
    Prisændringer meddeles på butcherslab.dk senest 14 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8.

  • §7 Beroperiode
    Medlemskabet kan sættes i bero for minimum 1 måned og maksimum 6 måneder. Der skal ved beroperiodens start angives start- og slutdato for beroperioden. Der kan kun sætte i bero i hele måneder. For hver beroperiode betales et gebyr efter Butcher’s Labs gældende takster. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode, og en evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges. Såfremt et medlemskab opsiges mens dette er i bero, aktiveres medlemskabet i opsigelsesperioden.

  • §8 Opsigelse af medlemskaber
    Medlemskaber kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned, plus 1 måned. Opsigelsen skal ske online. Opsigelsen er gældende fra modtagelsesdatoen. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal du som medlem kunne bevise, at opsigelsen er sket korrekt. Alle tilbudsmedlemskaber har en bindings periode på minimum 3 måneder.

  • §9 Helbredstilstand og personskade
    Al træning sker på eget ansvar. Alle førstegangstrænende bør deltage på et introhold/OnRamp forløb, før træning på almindelige hold påbegyndes. Et medlem er selv ansvarligt for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Butcher’s Lab. Butcher’s Lab tager ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.

  • §10 Værdigenstande
    Butcher’s Lab anbefaler, ikke at medbringe genstande af værdi, gøres dette anbefales det at disse opbevares i et aflåst skab under træning. Butcher’s Lab bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade.

  • §11 Ordensregler
    Det til enhver tid gældende ordensreglement, samt anvisninger givet af Butcher’s Labs personale, skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning. Racistiske eller nedladende udtalelser medfører øjeblikkelig bortvisning. Butcher’s Lab kan i særlige tilfælde forlange fremvisning af lægeerklæring, hvis det vurderes, at træningen kan være sundhedsskadeligt for medlemmet. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen. Under træning skal der altid anvendes tøj og sko der er beregnet til indendørs træning.

  • §12 Udelukkelse af medlem
    Butcher’s Lab forbeholder sig ret til, uden forklaring, omgående at opsige aftalen om medlemskab. I sådanne tilfælde tilbagebetales samtlige uudnyttede forudbetalte kontingenter. I tilfælde af regelbrud f.eks. udlån af medlemskort til anden person, udelukkes medlemmet uden tilbagebetaling af eventuelt indestående. Butcher’s Lab tager kraftigt afstand fra enhver form for doping. Konstateres der besiddelse eller misbrug af ulovlige produkter betragtes dette som et groft regelbrud. Ligeledes må der ikke nydes tobak eller alkohol i centeret eller på centerets område.

  • §13 Ændring i medlemsbetingelser
    Butcher’s Lab kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 14 dage. Sådanne ændringer meddeles på butcherslab.dk. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af vilkårsændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8. Butcher’s Lab har ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider.

  • §14 Online indmeldelse
    Online indmeldelse er åbent hele døgnet på hjemmesiden, butcherslab.dk. Når indmeldelsen og betalingen er foretaget betragtes medlemskabet som leveret. Medlemsnummeret vil fremstå på den sidste side under oprettelsen, og fremsendes ligeledes på mail sammen med medlemsbetingelserne. Medlemskort udleveres ved første træning i receptionen i Butcher’s Lab. Ved registrering af betalingsoplysninger accepteres medlemsbetingelserne. Man kan ikke deltage i aktiviteter før medlemsbetingelserne er accepteret og betalingsoplysninger registreret.

  • §15 Fortrydelsesret
    Ved køb over internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen. Du kan ikke benytte fortrydelsesretten, hvis du har gjort brug af faciliteterne.

  • §16 Kvittering
    Kvitteringen for købet sendes til den indtastede e-mail adresse. Kunden er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.

  • §17 Kriterier for abonnementstræk
    Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortet være registreret hos Nets’ kortdatabase. Betalingskortet skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via internettet.

  • §18 Opdatering af kortdata
    Kortdata kan opdateres ved at logge ind på onlinebookingen eller appen og vælge ”Brugerprofil” – ”Autoriser betalingskort”. Ved kontakt til Butchers Lab kan kortoplysninger fornyes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Butcher’s Lab uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.

  • §19 Automatisk dørsystem og træning uden opsyn
    Butcher’s Lab har installeret et automatisk dørsystem, som giver mulighed for at åbne indgangsdøre ved hjælp af Butcher’s Labs app. Der er adgang til centeret via dørsystemet fra om morgenen til lukketid, kl. 5.00-22.00 alle dage. Man skal være ude af centeret senest kl. 21.59. Såfremt dette ikke efterleves aktiveres alarmen, hvilket koster et gebyr på 700 kr., hvilket vil blive opkrævet hos medlemmet. Som værende sidste person, der forlader centret, er det vedkommendes ansvar at alle døre er lukkede. Det er ikke tilladt at tage gæster med, ligesom det ikke er tilladt at lukke ikke-medlemmer ind i centeret. Det er kun tilladt at gå ind i centeret, efter man har åbnet dørsystemet ved hjælp af appen, og registrerer fremmøde med medlemskortet på kundecomputeren. Lukker man personer ind i centeret, hæfter man for dem. Ved træning på egen hånd, er det ikke tilladt at tage udstyr med udenfor centeret. Butcher’s Lab har videoovervågning, og enhver overtrædelse af ovenstående vil medføre annullering af medlemskab og en udelukkelse på mindst 2 år fra træning i Butcher’s Lab.

  • §20 Arrangementer i centret
    Grundet centrets udtryk og historie, er Butcher’s Lab et velanset og ønsket sted for kulturinstanser, produktionsselskaber, m.fl. at afholde filmoptagelser, teaterforestillinger, udstillinger mv.. Ledelsen forbeholder sig retten til helt eller delvist at lukke centret i kortere perioder, såfremt der opstår begivenheder, arrangementer eller andre omstændigheder, som er i Butcher’s Labs og ledelsens interesser. Der ydes ikke kompensation eller refundering af betalt medlemskab, som følge af lukkedage og/eller lukketimer.

  • §21 Bøder
    Men kan afbestille en holdtræning senest to timer, før den starter. Hvis man afbestiller et hold for sent, eller ikke møder op, vil man modtage et gebyr efter Butcher’s Labs gældende takster.
    Såfremt træning er påbegyndt i Open Gym, uden booking, vil man modtage et lignende gebyr efter gældende takster.

  • §22 Tidsbegrænsede rabataftaler (træder i kraft 1. august 2023)
    Som studerende, ansat i politiet, beredskabet eller militæret er det muligt at opnå en tidsbegrænset rabataftale i op til 8 måneder. Rabataftalen kan kun initieres ved fremvisning af gyldig dokumentation ved indmeldelse fysisk i Butcher’s Lab og vil ikke være tilgængelig for køb online. Rabataftalen er gyldig i op til 8 måneder fra indmeldelsen, uanset beroperioder eller andre midlertidige ophold i medlemskabet. Rabatten kan kun benyttes en gang pr. medlem. Såfremt man ikke længere er studerende inden for rabataftalens udløb, vil rabataftalen følge studiets udløb. Rabatten gives efter, de af Butcher’s Lab, gældende takster.Rabatten kan kun fratrækkes på et standard medlemskab og kan ikke kombineres med andre rabataftaler eller tilbud. Ændringer i rabataftaler kan ske med 14 dages varsel.